Om Karl Ove Knausgård

Den norske forfatter Karl Ove Knausgård bliver den syvende og første nordiske modtager af H.C. Andersen Litteraturprisen, når han modtager 2022-udgaven af den prestigefyldte pris. Litteraturprisen er tidligere gået til Paulo Coelho, J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie, Haruki Murakami og senest Dame A.S. Byatt i 2018. Prisen vil blive overrakt i 2022 ved en ceremoni i Odense.

Forfatteren bag den monumentale selvbiografiske romanføljeton Min Kamp (2009-11), norske Karl Ove Knausgård (f. 1968), er netop blevet offentliggjort som den kommende modtager af den prestigefyldte ”H.C. Andersen Litteraturprisen 2020”.

Priskomitéens motivation lyder:

“Karl Ove Knausgård tildeles H.C. Andersen Litteraturprisen 2020 for sin intense fornyelse af feltet mellem roman og selvbiografi, et område som også H.C. Andersen i stor stil udforskede, og for i lighed med H.C. Andersen at placere Skandinavien på det litterære verdenskort.”

Første nordiske modtager af H.C. Andersen Litteraturprisen

Knausgård bliver den første nordiske forfatter, der modtager prisen. Tidligere er den anerkendte litteraturpris gået til Paulo Coelho, J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie, Haruki Murakami og senest Dame A.S. Byatt.

Karl Ove Knausgård debuterede som skønlitterær forfatter i 1998 med romanen Ute av Verden, for hvilken han som den første debutant nogensinde modtog den norske Kritikerprisen. Ute av Verden blev i 2004 fulgt op af En tid for alt, der ligeledes blev vel modtaget i både ind- og udland. Begge romaner er siden udkommet på dansk med titlerne Ude af verden (2005) og Alting har en tid (2007).

En stærk ambassadør for nordisk litteratur

Bedst kendt er dog Knausgårds kolossale hovedværk Min Kamp, der udkom i seks bind i årene 2009-2011. Romanføljetonen blev solgt i mere end en halv million eksemplarer i hjemlandet og er siden blevet udgivet i resten af Norden og det meste af den vestlige verden, hvilket har gjort ham til en litterær rockstjerne – ikke bare i Norden men i høj grad også i USA og England.

I Min Kamp beskriver han minutiøst og med en stærk følelsesmæssig intensitet sin opvækst og sit familieliv, hvilket blandt andet har skabt markant debat internationalt om, hvor grænsen går mellem fiktion og virkelighed. Tilbage står dog et værk, som rigtig mange har kunnet spejle sig i – både mænd og kvinder.

Siden da har Knausgård udgivet flere markante essaysamlinger, blandt andet en årstidsserie, som han skrev til sin ufødte datter. I 2019 udkom novellen Fuglene under himlen, hvor Knausgård vender tilbage til fiktionen med en stramt komponeret fortælling, der danner udgangspunkt for en teateropsætning af Henrik Ibens Peer Gynt. Novellen har fine referencer til den danske filosof Søren Kierkegaard.

Foruden æren modtager Karl Ove Knausgård bronzeskulpturen The Ugly Duckling, skabt af billedhugger Stine Ring Hansen, en pris på 500.000 kroner og diplomet The Beauty of the Swan.

Karl Ove Knausgård vil være til stede i Odense for at modtage prisen ved en ceremoni den 30. oktober 2022.

Motivation for at tildele Karl Ove Knausgård prisen
Karl Ove Knausgård tildeles H.C. Andersen Litteraturprisen 2020 for sin intense fornyelse af feltet mellem roman og selvbiografi, et område som også H.C. Andersen i stor stil udforskede, og for som ham at optegne Norden på det litterære verdenskort.

Karl Ove Knausgård er en norsk forfatter, født 1968 og opvokset på Tromøya ved Arendal og i Kristiansand. Han har studeret kunsthistorie og litteraturvidenskab på Bergens universitet. I Bergen gik han også på Skrivekunstakademiet i Hovdaland, en norsk pendant til Forfatterskolen i København. Han debuterede som skønlitterær forfatter i 1998 med romanen Ute av Verden og fik som den første debutant nogensinde den norske ”Kritikerprisen”. Alligevel var romanen længe om at komme til Danmark, hvor den først udkom i 2005. Hurtigere gik det med En tid for alt fra 2004, der i 2007 forelå på dansk under titlen Alting har en tid. Fra 2009 til 2011 udkom den monumentale selvbiografiske romanføljeton Min kamp, hvis seks store bind erobrede først Norge med salgstal efterhånden forbi den halve million, siden de nordiske nabolande og resten af den vestlige verden. Bind 6 udkom på engelsk i september 2018 under den passende titel The End.

I slutningen af Min kamp glæder fortælleren sig over, at værket er færdigt, men paradoksalt nok også over, at han så ikke længere er forfatter. Hvordan man end skal udlægge dette, så har Knausgård ikke siden skrevet romaner, men derimod forskellige andre former for prosa. Her er det vigtigste værk en firebinds cyklus af bøger med små essays om alt mellem himmel og jord, tilegnet den først ufødte, siden nyfødte datter – ordnet efter årstiderne og udgivet i årene 2015-16. Seneste udgivelse er en lille bog om skriveprocessen: Uforvarende fra 2018.

Min kamp er formentlig den største litterære begivenhed i nyere skandinavisk litteraturhistorie. Knausgård blev en litterær rockstjerne, som noget usædvanligt for nordisk litteratur i høj grad også i England og USA. I Skandinavien har han været omgivet af polemik, ikke mindst i fødelandet Norge og i Sverige, hvor han som voksen bosatte sig og stiftede den familie, hvis intime liv han beskriver i Min kamp. Succesen og balladen kan tage sig mærkelig ud, når man tænker på, at romanens grundlæggende projekt er at beskrive forfatterens egen opvækst og familieliv så minutiøst som muligt. Hvis man hertil lægger, at fortælleren gerne afbryder sine handlingstråde med lange essays om alt muligt og med stillestående beskrivelser af kaffedrikning, toiletbesøg og en smøg på altanen, virker virakken nærmest uforståelig.

Forklaringerne skal formentlig både findes i værket selv og i tiden, altså i en kombination af høj litterær kvalitet og stærk aktualitet. Hvad angår det sidste, er det nærliggende at tænke på Knausgård som del af den internationale genopdagelse af Norden i de seneste tiår. Hvad angår hans prosa, så oplader han dagliglivet med stærk følelsesmæssig intensitet og betydning, ligesom hans midtvejskrise og livshistorie har vist sig at være en, som rigtig mange har kunnet spejle sig i. Vel at mærke både mænd og kvinder. Samtidig er Min kamp en del af en større forandring af litteraturen i disse år, nemlig opløsningen af skellet mellem romangenren og fiktionsbegrebet. Romaner kan nu snildt handle om virkelige personer og genfortælle virkelige hændelser. Min kamp har her klare forbindelser til både kunstens udvikling fra 1990’erne og frem, de sociale mediers udbredelse og de fortsat ynglende former for reality-tv.

Presseinvitation

FOTO CREDIT: André Løyning