Bygget på H.C. Andersens kulturarv
På en ferie i Spanien læste det tidligere komitémedlem Benny Nybo, ved et tilfælde, en bog af forfatteren Paulo Coelho. Bogen gjorde et stort indtryk på Benny og inspirerede ham til at invitere Coelho til at besøge Odense. Odenses daværende borgmester Jan Boye sendte i 2007 en officiel invitation og foran et tætpakket rådhus modtog Coelho æresprisen.
Prisen, der blev overgivet af borgmester Boye bestod af en bronzeskulptur, der forestillede en svane lavet af Stine Ring Hansen og et svanediplom. Der var blevet skrevet en sang specielt til Coelho som blev kaldt ”The Beauty of Swan” inspireret af eventyret om den grimme ælling. Tekst og musik var komponeret af Stig Nordestgaard og sunget af sopranen Susanne Elmark og barytonen Jesper Buhl til prisceremonien.
Til sin gæsteforelæsning var Coelho brutalt ærlig i sin fortælling om sin svære barndom. Han kommenterede på sin magiske roman Alkymisten og dens forhold til Hans Christian Andersens eventyr. Coelho opmuntrede Nybo til at fortsætte sit arbejde med litteraturprisen med ordene: ”Verden har brug for forfattere”.
Efter at have signeret bøger for hundrede fremmødte modtog Coelho en svanefjer i bronze af skulptør Jens Galschiøt sammen med en ægte svanefjer.
I en af sine romaner skrev Coelho, at inspirationen til arbejdet ofte er associeret med en fjer. Efterfølgende har han skrevet bogen Inspiration som en serie bestående af buddhisthistorier. En af historierne er en genfortælling med egne ord af eventyret om ”Den grimme ælling”.
Under besøget i H.C. Andersens hus åbnede museumsdirektør Ejnar Askgaard op for et skab, som indeholdt en brasiliansk oversættelse af H.C. Andersens eventyr. En meget bevæget Coelho genkendte med det samme bogen, fordi det var den samme version, som hans mor læste op for ham som barn.
Arrangørerne bag æresprisen var Jens Olesen, Stig Nordestgaard og Benny Nybo, i tæt samarbejde med Odenses borgmester Jan Boye.
Efter Paulo Coelhos besøg foreslog Jens Olesen at oprette en international pris, der skulle hedde ’Hans Christian Andersen Literature Award’.
Udover en bronzeskulptur af en svane og et diplom modtager prisvinderne et beløb på 500.000 danske kroner. Borgmester Jan Boye synes godt om ideen og gav priskomitéen fuld støtte fra Odense kommune. Navnet på komitéen blev ændret til Hans Christian Andersen litteraturpriskomité, der i dag er foreningen bag prisen.
Prisen blev for første gang under dette navn givet til J.K. Rowling i 2010. Siden hen er prisen uddelt hvert andet år. I 2012 til Isabel Allende, i 2014 til Sir Salman Rushdie og i 2016 til Haruki Murakami. I 2018 går prisen til A.S. Byatt.
Da priskomitéen fik sit nye navn blev professor Anne-Marie Mai hos Syddansk Universitet i Odense og Villy Petersen, tidligere kulturdirektør af Odense kommune, inviteret til at deltage i komitéens arbejde.
I dag består komitéen af fem medlemmer: Jens Olesen, Anne-Marie Mai, Claus Houden, Michael Møller Nielsen, Ellen Hillingsø. Sekretær for komitéen er Mette Westergaard.
PRISMODTAGERE
- 2022
-
Karl Ove Knausgård
> Læs mere - 2018
-
A.S. Byatt
> Læs mere - 2016
-
Haruki Murakami
> Læs mere - 2014
-
Salman Rushdie
> Læs mere - 2012
-
Isabel Allende
> Læs mere - 2010
-
J.K. Rowling
> Læs mere - 2007
-
Paulo Coelho
> Læs mere