Velkommen

Hans Christian Andersen Litteraturpris er en dansk international litteraturpris. Formålet er at hylde H. C. Andersens indflydelse på forfattere i hele verden ved at udvælge prismodtagere, hvis forfatterskab kan knyttes til H. C. Andersens navn og livsværk f.eks. gennem genremæssige ligheder eller fortællekunstneriske kvaliteter.

De valgte forfattere skal være “i svanehøjde med H.C. Andersen”.

Haruki Murakami

Tidligere er den prestigefyldte litteraturpris gået til Salman Rushdie, Isabel Allende, J.K. Rowling og Paulo Coelho. Denne gang går The Hans Christian Andersen Literature Award til den japanske forfatter Haruki Murakami. Foruden æren modtager Murakami en bronzeskulptur udført af billedhugger Stine Ring Hansen, en check på 500.000 kr. og diplomet The Beauty of the Swan.

Om prisen

prisen_800px

“Hans Christian Andersen Literature Award” er en pris bestående af en bronzeskulptur af Den Grimme Ælling – udført af billedhugger Stine Ring Hansen, Raadvad.

Desuden medfølger en check på kr. 500.000 og et diplom “The Beauty of the Swan”.